TA Certificate 2016

 Skt. Katharina by

Skt. Katharina er hovedstaden i Syd Sinai Provinsen i Sinai-halvøen. Den ligger i udkanten af ​​El Tur bjergene i en højde af 1.586 m, 122 km væk fra Nuweiba, 133 km vest for Dahab, 233 km nord for Sharm El Sheikh (via Dahab), 322 km sydøst for Suez, 170 km nordøst for El Tur, og ved foden af ​​Sinai Bjerget og Skt. Katharinas Kloster. Befolkningstallet er ca. 5000.

Skt. Katharina er en af ​​de nyeste byer i Ægypten, med alle bekvemmeligheder for et moderne sted. Her er flere skoler, herunder et gymnasium, et hospital, politi og brandvæsen, et udvalg af hoteller, post kontor, telefoncentral, bank samt andre vigtige virksomheder.

For et par årtier siden var det ikke meget mere end det årlige forsamlingssted for Jebeliya Beduinerne (Den der kommer fra bjergene) og et par mere eller mindre midlertidige bosættelser. Den ældste bosættelse i regionen er Wadi El Sybaiya, der ligger øst for klosteret, hvor de romerske soldater engang boede.

Byen begyndte at vokse efter asfaltvejen blev afsluttet i 1980'erne og turistforretningen begyndte. Mange af beduinerne flyttede til små bygder omkring klosteret, der tilsammen udgør byen Skt. Katharina.

De traditionelle folk i området, Jebeliya beduinerne, har boet i området i mere end 1400 år. I det 6. århundrede e.v.t. beordrede den byzantinske Kejser Justinian at bygge Skt. Katherines kloster og anbragte omkring 200 romerske soldater og deres familier her for at beskytte klosteret. Mange af disse mænd blev bragt fra Ægypten og andre hundrede blev bragt fra forskellige dele af det byzantinske imperium, hovedsageligt fra Sortehavsområdet.

Med tiden giftede de sig med andre arabiske stammer og konverterede til islam. For ca. 200 år siden kom der nye stammer til, for at bosætte sig, de kom bl.a. fra andre dele i Ægypten, Palæstina og den Saudi Arabiske halvø.

Historie

Byen var en del af det gamle ægyptiske imperium gennem hele historien, og var en del af provinsen "Deshret Reithu".

I det 16. århundrede f.v.t. byggede de ægyptiske Faraoer vejen fra Shur over Sinai til Beer sheba og videre til Jerusalem. Regionen forsynede det egyptiske imperium med turkis, guld og kobber, og velbevarede ruiner fra miner og templer findes ikke langt fra Skt. Katharina, Serabit ElKhadim og Mukattab Dalen, Inskriptionernes Dal. De omfatter templer fra det 12. dynasti, der var dedikeret til Hathor, gudinden for kærlighed, musik og skønhed, og fra Det Nye Rige, der er dedikeret til Sopdu, guden for den Østlige Ørken.

Skt. Katharinas Kloster

Skt. Katharinas Kloster, er også kendt som Santa Katarina, ligger på Sinai-halvøen, ved foden af Mosesbjerget, på en smuk beliggenhed omkring 1570 meter over havets overflade, med et dejligt klima og masser af frisk brøndvand.

Klosteret er Ortodoks og er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det er et af de ældst fungerende kristne klostre i verden, ifølge UNESCO. I nærheden af klostret findes en lille by, hvor det er muligt at bo på hotel.

Historie

Skt. Katharina boede i Alexandria under forfølgelsen af kristne under Maximinus’ regeringstid i (305-313 e.v.t.), og da hun konverterede til kristendommen torturerede romerne hende, og endelig slog de hende ihjel i 307 e.v.t. Fem hundrede år senere, havde en munk en vision, hvor resten af Skt. Katharinas krop blev båret af engle, og blidt placeret på toppen af det højeste bjerg i Sinai.

Derfor bar munkene hendes rester til Transfiguration kirken i klosteret. Både kirken og klosteret er opkaldt efter hende.

Munkevæsenet var en flugt fra den romerske vold, der spredtes i det 4. årh. e.v.t. Især i Firan dalen, El Tur, og Mosesbjerget. De første kristne tog ly i forskellige områder i Ægyptens ørken, især ved de områder nær vandkilder såsom oaserne.

Det var Kejserinde Helena (250-330 e.v.t.), mor til Konstantin I, der byggede klosteret, herunder et kapel, der er kendt som Jomfru Marias Kapel, ved den brændende busk, ved siden af Mosesbjerget hvor Moses modtog de ti bud.

I det 6. årh. opførte kejser Justinian kirken mellem 527 og 565 e.kr., som i dag er kendt som Transfigurations Kirken. Både kirken og klosteret blev senere opkaldt efter Skt. Katharina. Justinian byggede også en høj fæstningsstenmur, med tårne til at beskytte klosteret mod angreb.

Stedet anses for et helligt sted for både jøder, kristne og muslimer. Derfor blev en moske bygget senere, under fatimide tiden, da muslimer beskyttede klostret, kirken og munke mod beduiner.

Klosteret er blevet æret af herskere i hele sin historie. Disse omfatter Kejserinde Helena, Kejser Justinian, Profeten Mohammed, Sultan Slim I, Kejserinde Katarina af Rusland og Napoleon Bonaparte. Moderne statsoverhoveder fortsætter med at vise deres interesse for klosteret.

Klosteret anses i dag, som en veritabel ark for sine åndelige skatte. Disse omfatter de håndskrifter og tidlige trykte bøger, der er bevaret på biblioteket, og de flotte ikoner.

Beskrivelse

1. Den Store Fæstningsstenmur:

Klosteret ligner et fort fra middelalderen, da der er bygget en stor fæstningsstenmur af granit sten, tårne på dens hjørner samt indvendige bygninger omkring den. Højden af muren er mellem 12 m og 15 m.

Den oprindelige port er faktisk placeret på den vestlige side, men er nu blokeret! Til venstre er den port, der bruges på nuværende tidspunkt, som blev lavet i 1801.

2. Hovedkirken (Den Store Kirke):

Den er bygget på den nordlige side af klosteret med form som en basilika, der består af et centralt skib og to sideskibe, der fører til små kapeller. Det centrale kirkeskib slutter med alteret i den østlige side, og gangene ender med to værelser. Tæt på alteret til højre er der et relikvieskrin af marmor, der indeholder relikvierne af Skt. Katharina.

En vidunderlig byzantinsk mosaik dækker apsis. De besøgende til denne kirke, skal tage deres sko af udenfor inden de kommer ind, ligesom Moses gjorde det, da han nærmede sig dette Hellige Sted. Klostret indeholder omkring 2000 ikoner, der betragtes som en af de vigtigste samlinger af ikoner i verden. Nogle af dem kan dateres tilbage til det 5. og 8. årh. Du kan se nogle af dem hænge på væggene i forhallen, som fører til indgangen til hovedkirken.

3. Moskéen

Den er bygget under kalifatet i Al-Amer Be Ahkam Allah i 1106 e.v.t. til de muslimer, der beskyttede klosteret og kirken, og for at være et hvilested for de pilgrimme, der passerer klosteret på vej til Mekka. Moskéen ligger sydvest for hovedkirken, og er en lille moske med to minareter på 12 m.

4. Biblioteket

Klostret har et af de vigtigste religiøse biblioteker i hele verden, der indeholder et stort antal meget sjældne og gamle manuskripter. Dette bibliotek har også en lang række dekreter fra kaliffer og herskere. I de senere år har den fået en masse opmærksomhed af mange forskere, Alexandria Universitet, og Kongres Biblioteket i Washington, der har mikrofilmet de fleste af manuskripterne.

5. Vandbrøndene

Der er mange brønde inde i klosteret. De vigtigste er "Moses Brønd", der ligger nord for hovedkirken, og "Den Brændende Busks Brønd" og "Skt. Stefans Brønd", der ligger syd for hovedkirken.

6. Olie Pressen

Ligger under moskéens gård, og bruges til at presse oliven for at udvinde olien. Loftet er overdækket med træbjælker, og bånd af rørplanter, der hviler på granit buer. Gulvet er forsynet med lanterner, for at lyse olie pressen op.

7. Haven

I den forreste del af klosteret er der en have, der rummer en kirkegård for munkene, samt et "kranie hus" ved siden af. Munkene plejede at begrave deres døde, lod organerne ligge i en bestemt periode, for derefter at indsamle deres knogler og deponere dem i "kranie huset".

8. Gæsteboliger (eller gæstehuse)

I selve stenmuren er der en lille bygning, der blev bygget i 1863 under Khedive Ismail’s regeringstid. Det er dedikeret til boliger for besøgende og gæster til klosteret.

 

Mount Sinai 1

 Sinaibjerget eller Mosesbjerget

Mosesbjerget eller Gebel Musa på arabisk, er også kaldt Tur Sinai. Det er et bjerg i Sinai-halvøen, der også er nævnt mange gange i 2. Mosebog i Toraen, Biblen og Koranen. I følge den jødiske, kristne og islamiske religion, var det bibelske Sinai Bjerg dette sted, hvor Moses modtog de ti bud.
Moses Bjerget er 2.285 m høj, og står i nærheden af byen Skt. Katharina, og ved siden af ​​Skt. Katharinas Bjerg, der anses for at være det højeste bjerg i Ægypten (2.642 m høj). Det er omgivet på alle sider af højere toppe af bjergkæden.
Sinaibjerget viser en kompleks ring, der består af alkalisk granit, der er trængt ind i forskellige bjergarter bl.a. vulkansk sten.

Klatring og solopgang på Mosesbjerget

Der er to hovedruter til toppen. Den længere og en mindre stejle rute, kaldet Siket El Bashait, tager ca. 2,5 timer til fods, men der kan også bruges kameler. En stejlere, mere direkte rute, Siket Sayidna Musa er de 3.750 "skridt for anger" i slugten bagved klosteret.

Toppen

På Toppen af ​​bjerget findes en moské, der stadig bruges af muslimer. Der findes også et græsk-ortodoks kapel, som blev bygget i 1934 ovenpå ruinerne af en kirke fra det 16. århundrede – dette kapel er ikke åben for offentligheden. Kapellet omslutter klippen, som anses for at være kilden til de bibelske stentavler.
På toppen findes også "Moses’ hule", hvor Moses blev beskyttet af stenene, der faldt fra bjerget, hvorefter han besvimede, da han talte med Gud og modtog de Ti Bud. Der er ikke noget jødisk sted for tilbedelse eller mindesmærke forbundet med Sinai Bjerget.