TA Certificate 2016

Sinai Halvøen

 

Sinai, eller Sina på arabisk, er opkaldt efter navnet Sinin, der står i Muslimernes hellige bog Koranen. Det er et af de vigtigste dele i Ægypten og bliver betragtet som Ægyptens hellige land. Sinai halvøen har en stor religiøs betydning for alle ægyptiske muslimer, kristne og jøder, da den blev besøgt af mange profeter og også nævnt i de tre hellige bøger.

Sinai-halvøen er en trekantet halvø, der forbinder det Afrikanske kontinent med Asien, og indtager et areal på 60.000 km 2.

Det tyndt befolkede nord og syd Sinai er hjemsted for ca. 380.000 mennesker, eller 0,5 procent af Ægyptens befolkning.

Sinai-halvøen ligger mellem Suez Bugten og Suez Kanalen mod vest og Akaba Bugten og Negev ørkenen mod øst, og det er afgrænset af Middelhavet mod nord og Det Røde Hav i syd. De største dimensioner er omkring 210 km fra øst til vest og omkring 385 km fra nord til syd.

Det meste af Sinai-halvøen er delt mellem to ægyptiske provinser, Syd Sinai og Nord Sinai. Der bor ca. 66.500 mennesker i det Sydlige Sinai og 314.000 i det Nordlige Sinai.

Den største koncentration findes i den nordlige udkant, hvor vandforsyningen er passende, såvel som i den vestlige udkant, hvor olie og mangan industrier er blevet udviklet. Den faste befolkning er beskæftiget i landbruget, landindvinding og græsningsområder samt med olie, minedrift, fiskeri, og turisme.

De nomadiske beduinstammer migrerer ofte og leder efter vand og græsning, men i dag bliver de tiltrukket af industri og landbrug.

I det bjergrige syd, findes et fællesskab af ortodokse kristne munke, der bor i Skt. Katharinas Kloster.

Historie

Sinai halvøen blev først besøgt af profeten Ibrahim eller Abraham, da han kom til Ægypten under Det Gamle Rige og blev gift med ægypteren Hagar. Efter Abraham blev halvøen besøgt af profeten Josef under Det Mellemste Rige og profeten Moses under Det Nye Rige.

Profeten Moses så den Brændende Busk på sin hjemrejse tilbage til Ægypten, og senere udvandrede han sammen med sit folk til Sinai, efter han delte havet. Han klatrede også Moses bjerget, hvor han talte med Gud og modtog de 10 bud.

Den sidste profet, som besøgte halvøen var Jesus sammen med Jomfru Maria og Josef, dengang de flygtede fra Palæstina og kom til Ægypten.

Sinai halvøen var meget kendt og havde stor betydning under faraonernes tid. Dengang var halvøen kendt for sine turkisminer, der findes på to forskellige steder, Wadi Magharah og Serabit El Khadim. Halvøen var også vejen, når faraonerne under det Ny Rige førte militære kampagner fra Ægypten til Syrien, Levanten og Mesopotamien mod Hittitterne og assyrerne.

Under Mamlukkerne (1260 – 1517 e.v.t.) var Sinai en del af det ægyptiske Sultanat, indtil Osmannerne erobrede Ægypten i 1517, hvorefter halvøen blev en del af det tyrkiske rige. I 1906 overtog englænderne magten over hele halvøen under 1. verdenskrig og Ægypten har haft magten siden 1882.

Briterne tegnede grænsen fra Rafah ved Middelhavets kyst til Taba ved Akababugten. Denne linje har fungeret som Ægyptens østgrænse lige siden.

I 1956 blev Suez kanalen nationaliseret af Præsident Nasser, og derfor blev Sinai for først gang i den moderne historie angrebet af Israelerne, Englænderne og Franskmændene.

Flere måneder senere trak Israel sine styrker ud af Sinai og derefter blev FN’s beredskabsstyrke (UNEF) udstationeret i Sinai, for at undgå yderligere konflikter i.

Efter Seksdageskrigen i 1967 blev Sinai for første gang i Ægyptens historie erobret, da Israelerne besatte halvøen, og besættelsen varede indtil den 6. oktober 1973, da de ægyptiske styrker besejrede Israelerne og fik Sinai tilbage. Suez Kanalen blev genåbent i 1975.

I 1979 underskrev Ægypten og Israel en fredstraktat, hvor Israel blev enige om at trække sig tilbage fra hele Sinai. Dette skete over flere etaper, og endte da Ægypten fik Taba tilbage 1989.

 

I dag er Sinai halvøen en stor turistdestination på grund af dens naturlige omgivelser, rige koralrev og bibelske historie. De mest populære turistmål i Sinai er Mount Sinai eller Moses bjerget og Skt. Katharinas Kloster, som anses for at være det ældst fungerende kristne kloster i verden, samt badebyerne Sharm El Sheikh, Dahab, Nuweiba og Taba.

De fleste turister ankommer til Sharm El Sheikh’s internationale lufthavn, gennem Eilat, Israel og Taba grænseovergangen, med tog eller bus fra Kairo eller med færgen fra Akaba i Jordan.