TA Certificate 2016

Luxor Templet

Luxor Templet er et stort gammelt ægyptisk tempel, der ligger på den østlige bred af Nilen. I dag er det kendt som Luxor, men i det gamle Ægypten kaldte man templet ipet resyt eller den Sydlige Helligdom.

Templet blev påbegyndt af dronning Hatshepsut (1479-1457 f.v.t.), da hun byggede et lille kapel, der blev dedikeret til Amon Re, Mut og Khonsu, men det var Amenhotep III, der byggede templet (1391-1353 f.v.t.), og blev færdiggjort af Tutankhamon (1333/4-1323 f.v.t.), Horemheb (1319-1292 f.v.t.), og endeligt afsluttet af Ramses II (1279-1213 f.v.t.).

Luxor Templet blev bygget med sandsten fra Gebel El Silsila område, der ligger syd for Luxor. Ligesom ved andre ægyptiske strukturer, brugte man er udbredt teknik, nemlig symbolik og illusion, hvilket betyder at hvert monument har en betydning og hver tegning eller relief symboliserer noget.

Selve templets design var et symbol på Urhøjen eller "stedet for den første gang", dvs. skabelsens udgangspunkt, der kom op fra Urhavet, derfor ligner Luxor templet en pyramide, der lægger på jorden hvor basen er facaden og toppen er helligdommen.
Ifølge skabelseshistorien eller myten blev den ene gud Re eller Atum skabt ud fra sig selv på toppen af denne høj, og derfor fandt man altid gudens statuette i det allerhelligste.
Facaden eller indgangen består af to tårne, der var symbolet på bjergene på øst og vest bredden og gangen imellem var symbolet på Nilen, der deler Ægypten i to dele. Når man går ind i templet, kan man lægge mærke til, at taget går ned og gulvet går højre op.

Luxor Templet blev, ligesom de andre ægyptiske templer, bygget bagfra, da de gamle ægyptere begyndte med det alle helligste sted eller helligdommen først, hvor præsterne gemte gudens guld statuette.
Den ældste del ligger altid bagerst og den mest moderne del ligger forrest. Det var Ramses II der byggede den åbne gård, opførte pyloner, rejste to obelisker, konstruerede seks statuer og alle Sfinks figurerne samt Sfinks alléen, som forbandt Luxor Templet med Karnak Templet. Alle disse sfinkser skildrede ansigtet af Ramses II, men Nectanebo I tilranede sig dem. Lige ud for den store pylon væg, som er ca. 22 m høj og dekoreret med mange scener fra slaget ved Kadesh, står en obelisk, en stående statue samt to store siddende statuer, men der var oprindeligt to obelisker og fire stående statuer samt de to siddende.

De to obelisker samt de seks statuer er lavet af granit sten, som var udhugget i Aswan. Den tilbageblevne obelisk er 25 m høj, mens den anden i dag står på Place de la Concorde i Paris.
Obelisken blev sendt som en gave fra Ægyptens konge Muhammed Ali til Frankrig i 1829, men obelisken ankom først til Paris d. 21. december 1833, og først tre år senere, d. 25. oktober 1836 blev den rejst af kong Louis-Philippe af Frankrig.

Luxor Templet har, siden begyndelsen, altid været et helligt sted. Da Ægyptens hedenske periode var slut, blev det omdannet til en koptisk kirke og kloster, og senere blev, i det 13. årh., blev der bygget en moské.
Sufi Sheikh Yusuf Abu al Haggag Moskéen blev bygget på toppen af søjlerne i den åbne gård ca. 8 meter over jorden.

Før byggeriet af den åbne gård var den nordlige ende af søjlegangen den oprindelige indgang til templet. Den består af syv par søjler 16m høje og med kapitæler som lotus blomster. Den blev påbegyndt af Amenhotep III og afsluttet af Tutankhamon og støtter stadig sine enorme arkitravblokke.

Arbejdet ved Luxor Templet stoppede under Akhenatons regeringstid, men bagefter afsluttede Tutankhamon de fleste af indervæggenes relieffer. De resterende relieffer og dekorationer blev udført af kong Ay, men kong Horemheb tilranede sig disse dekorationer.

Scenerne på den vestlige væg af hallen blev afsluttet af Seti I, og de betragtes som nogle af de bedste relieffer i hele Ægypten, da de skildrer mange episoder fra Opet Festen bl.a. Faraos parade, hans vogtere og stridvogn, præsterne, musikere, danserinder, slagteri, samt den hellige båd.

Søjlegangen fører ind i den Store Søjlehal, der består af 32 søjler og afsluttes med papyrus blomster. Det var her i hallen, at arbejdere i 1989 fandt et dybt hul, der indeholdt 24 figurer, som var begravet eller gemt nede under jorden. De står i dag på Luxor Museet.
Dette skjulte sted ligner det andet, som blev fundet i Karnak i 1903, og indeholdt statuer til guder, gudinder, dronninger, konger og konger som guder.
På bagsiden af hallen er fire små værelser og et forkammer, der fører til et fødselskapel, Alexander den Stores helligdom, samt templets oprindelige allerhelligste sted.