TA Certificate 2016

Karnak Templet

Karnak Templet var den største religiøse bygning, der nogensinde blev bygget i oldtiden. Det dækker omkring 809371m2 eller 0.809371km2, og var et valfartssted i næsten 2000 år.

Komplekset blev påbegyndt under Senusret I’s regeringstid fra det Mellemste Rige og fortsatte helt ind i den Ptolemæiske Periode, dog stammer de fleste af de bevarede monumenter fra det Nye Rige.

Templet var kendt som Ipet Isut eller "det mest udvalgte eller hellig sted" i det gamle Ægypten, og var dedikeret til den Thebanske triade - Amon, Mut og Khonsu. Komplekset er et stort åbent museum, og verdens næststørste antikke religiøse tempel. Det menes at være det næst mest besøgte historiske sted i Ægypten efter pyramiderne.

Karnak komplekset har lagt navn til den nærliggende moderne nabo landsby ElKarnak, der ligger 2,5 km nord for Luxor.

Karnak komplekset består af tre vigtige templer, Mut, Monthu og Amon, derer omgivet af enorme murstensvægge. Amon templet ligger i centrum af hele komplekset, mens Mut templet ligger syd for komplekset.

Der ligger et frilandsmuseum nord for den første gård, på venstre hånd. Hovedkomplekset, Amon templet, ligger i centrum af hele komplekset. Montu templet er beliggende nord for Amon templet og ved siden af ligger Ptah templet, mens Mut templet ligger syd for Amun templet.

Der er også et andet lille tempel, der var dedikeret til Khonsu, og ved siden af ​​det, et endnu mindre tempel til Opet festen. Faktisk er der en række mindre templer og kapeller (Hatshepsut og Amenhotep II) spredt ud omkring Karnak, såsom Osiris, Maat, Thutmosis I, Amenhotep II, og Ramses II templerne.

Amon Res tempel blev påbegyndt under det 18. dynasti, da Luxor blev hovedstad under det Nye Rige.
Så godt som hver farao i det Nye Rige tilføjede noget til templet, hvilket bevirkede, at templet blev som en historiebog, hvor alle kongerne gerne ville nævnes og derfor aldrig glemmes.

Det var Thutmoses I (1504-1492 f.v.t.), som opførte væggen, der forbinder fjerde og femte pylon væg, som rummer en af de ældste dele ved templet, der stadig står på pladsen. Bl.a. den ene af de to obelisker, der endnu står, er den eneste af de fire, som blev rejst af Thutmoses I. Obelisken er af granit og er ca. 24 m høj og vejer 143 tons.

Den kvindelige farao Hatshepsut (1479-1457 f.v.t.),som var datter af Thutmoses I, rejste to andre obelisker, den anden af de to obelisker. Den er også af granit og er ca. 29 m høj, og vejer op mod 323 tons, mens den anden blev væltet og resten lægger i dag ved siden af den hellige sø. Hun restaurerede det oprindelige Mut tempel. Hatshepsut fremstillede mange figurer og monumenter var bl.a. ​​hendes kapel og dødetempel.

Thutmoses III (1479-1425 f.v.t.) var Hatshepsuts efterfølger, stedbarn, svigersøn og fjende. Da han kom til magten, opførte han en høj mur rundt om hendes obelisk, der gemte ca. to tredjedele af obelisken.
Thutmoses III byggede derudover også den 6. Pylonvæg samt de to granitsøjler, der står bagved. Pylonvæggen er et af de mest imponerende monumenter ved templet, og er lavet af røde granitsten.
Lige ud for de to granit søjler ligger det allerhelligste sted. Det var oprindeligt den ældste del af templet, og
blev dekoreret af Alexander den Stores bror, Philip Arrhidaeus (323-316 f.v.t.).

Den Store Søjlehal

Den Store Søjlehal er den største religiøse hal, der nogensinde er bygget. Den dækker et stort areal på 5000 km2 og består af 134 massive søjler, som er arrangeret i 16 rækker. 122 af disse søjler er 18 m høje, og de resterende 12 er 22 m høje med en diameter på over tre meter.

Hallen blev påbegyndt af Ramses I, der grundlagde det 19. dynasti og var konge i kun et år. Arbejdet fortsatte under Seti I (1290-1279 f.v.t.), søn af Ramses I, men hallen blev afsluttet af Ramses II.

Reliefferne i den nordlige halvdel er fremstillet under Seti I, mens dem i den sydlige halvdel, der er udhugget meget dybere end Seti I’s, blev kreeret under Ramses II. Dette giver en meget mere dramatisk lys og skygge effekt.
Hallens ydervægge er dækket med scener fra forskellige slag under Seti I og Ramses II. Scenerne har under tiden mistet deres farver grundet århundreders vind og sol.

Den sydlige ydre væg viser Ramses II under slaget ved Kadesh og oplysninger om fredstraktaten mellem Hittitterneog Ægypten.

Det var også Ramses II, der rejste den 2. pylon væg og frembragte alle sfinkserne, der symboliserer guden Amon som vædder (symbolet på frugtbarhed) med en løve krop (symbolet på styrke og energi).

Den første pylon væg og de ​​massive mursten, der omgiver hele komplekset, blev bygget under Nectanebo I, og det var også ham der flyttede nogle af disse sfinkser, der stod lige uden for, mod templets indgang.

Opet festen

Opet festivalen blev afholdt en gang årligt i juli måned ved Karnak og Luxor templerne. Festen begyndte ved Karnak og endte ved Luxor templet, ca. 2,4 km mod syd.
En statutte af guden Amon blev badet med helligt vand, klædt i fint linned, og pyntet med guld og sølv smykker. Præsterne placerede derefter guden i et lille skrin, som blev sat op på den hellige båd, og derefter bar præsterne den på deres skuldre og kom ud af templet sammen med farao, mens soldater slog på deres trommer, musikere spillede på deres instrumenter, pigerne dansede akrobatiske danse og sangerinder sang til Amon.
Under festivalen fik folket i Luxor mere end 11.000 stykker brød og mere end 385 krukker øl, mens andre fik tilladelse til at konsultere oraklet eller bede guden om helbredelse eller ønsker i templet. Præsterne talte svarene gennem et skjult vindue højt oppe i væggen, eller inde fra hule statuer.

I 323 e.v.t anerkendte Konstantin den Store kristendommen som landets formelle religion, og i 356 beordrede Constantius II at lukke alle de hedenske templer i hele imperiet. På dette tidspunkt var Karnak næsten forladt, og kristne kirker blev bygget blandt ruinerne. Det mest berømte eksempel på dette er genbrugen af Thutmoses III’s centrale hal, hvor malede dekorationer af helgener og koptiske indskrifter stadig kan ses.