This post is also available in: deDeutsch enEnglish

8 Dages Rundrejse

1

8 Dages Rundrejse i detaljer:

Dag 1: København – Cairo

Udrejse til Ægypten med fly – Salah El Din Citadellet – Det Koptiske Cairo

Efter ankomsten til Cairo lufthavn vil I blive mødt af vores agent, som vil hjælpe jer igennem den nødvendige procedure. Herefter starter vi vores 8 Dages Rundrejse. Vi besøger først Salah El Din Citadellet, hvor vi også vil se Alabaster Moskéen. Efter frokost på en fin restaurant i byen kører vi til det Koptisk Cairo. Efter denne introduktion til Ægypten kører vi til hotellet, hvor I vil blive indkvarteret.

Middag er inkluderet

2

Dag 2: Cairo

Giza Pyramiderne – Det Ægyptiske Museum – Khan El Khalili Basaren – Aswan

Efter morgenmaden på hotellet, vil vi starte vores 8 Dages Rundrejsehente og køre til Giza plateauet, hvor en af Verdens Syv Vidundere (Kheops pyramiden) står, og vi vil også hilse på Sfinksen. Efter pyramiderne spiser vi frokost (ægyptisk mad), på en meget fin restaurant ved Nilen, inden vi kører til Det Ægyptiske Museum. På museet findes verdens ældste arv, på 122.000 skatte, bl.a. Tutankhamons gravudstyr samt hans guldmaske.

Efter museet kører vi igennem centrum og kigger på det moderne Cairo, mens vi kører til den gamle del, hvor 1001 Nats Eventyr stammer fra, og vi vil fornemme atmosfæren, når vi går en tur gennem Khan El Khalili Basaren. Vi slutter vores vidunderlige dag med en lækker middag i centrum, på Felfela restauranten, hvor vi smager på forskellig ægyptisk kogekunst.

Om aftenen flyver vi til Aswan, hvor vi tjekker ind på vores 5* Nilkrydstogtskib

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet

3

Dag 3: Aswan – Nilkrydstogt Dag 1

Aswan Dæmningen – Philae Templet – Felucca – Nubisk Landsby (tilkøb)

Efter morgenmaden ombord besøger vi den store Aswan dæmning, en af de største bedrifter inden for arkitektur og ingeniørarbejde i det 20. århundrede. Fra dæmningen er der en storslået udsigt over Nasser-søen, der er verdens største menneskeskabte sø. Det kæmpestore vandreservoir, der er opstået bag dæmningen strækker sig 550 km sydpå og helt ind i nabolandet Sudan. Hele området var tidligere hjemsted for godt 40.000 mennesker fra Nubien og Sudan, der blev forflyttet i forbindelse med dæmningsbyggeriet.

Herefter kører vi til den lille havn, hvorfra vi vil sejle ud på Nasser-søen og besøge Philae Templet, der er tilegnet den vigtige egyptiske gudinde Isis. Templet blev reddet fra oversvømmelse i forbindelse med opførslen af Aswan dæmningen af UNESCO, der gennem et 8 år langt projekt rekonstruerede templet sten for sten på sin nuværende beliggenhed.

Efter frokost vil vi nyde endnu en sejltur på Nilen, denne gang i en felucca. Der er også mulighed under vores 8 Dages Rundrejse for at opleve en ekstra sejltur mellem stenpuklerne og øerne i Nilen, til Den Nubiske Landsby, hvor vi besøger Nubierne og leger med krokodillerne.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet

4

Dag 4: Kom Ombo – Edfu – Nilkrydstogt Dag 2

Kom Ombo Templet – Edfu Templet

Efter morgenmaden ombord ankrer vi i Kom Ombo, og sammen går vi ind og besøger Ægyptens eneste dobbelttempel, der er dedikeret til krokodilleguden Sobek, og falkeguden Horus. Det arkitektoniske mesterværk byder på dobbelte, perfekt symmetriske elementer med tvillingeindgange, gårdanlæg, søjler og helligdomme, der formentlig er udtryk for en slags dobbelt præsteskab. Templet står på et forbjerg ved en krumning i Nilen, hvor de hellige krokodiller i oldtiden lå og bagte i solen på bredden af Nilen, og man kan derfor se et lille museum med krokodillemumier.

Om eftermiddagen kører vi med hestevogn til Ægyptens mest velbevarede tempel, Horus templet i Edfu, der er det mest intakte faraoniske tempel i Ægypten. Templets tårnlignende søjle blev rejst af Ptolemæus IX og du kan her se et par smukke statuer af falkeguden Horus. Oplev her den smukke offerhal, og nyd synet af de mange smukke og kunstfærdige relieffer på væggene. Når vi er færdige med templet kører vi tilbage til vores krydstogtskib, og fortsætter vores sejltur mod Luxor.

Når turen er færdig sejler vi videre mod Luxor, mens vi nyder middag om bord.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet

8 Dages Rundrejse

5

Dag 5: Luxors Østbred – Nilkrydstogt Dag 3

Karnak Templet – Luxor Templet

Om morgenen vil vi fortsætte vores 8 Dages Rundrejse og så besøger vi først det berømte Karnak Tempel, et stort open-air museum der blev opført over en periode på mere end tusinde år. Oplev den fantastiske hypostylhal med de gigantiske søjler og de store obelisker rejst af Tuthmoses I og dronning Hatshepsut.

Herefter besøger vi Luxor Templet, der blev opført under Amenhotep III, og var dedikeret til guderne Amun, hans kone Mut og deres søn Khonsu. Du kan også her opleve en gammel kirke samt en moské der er bygget ovenpå templet. Efter besøget kører vi en lille tur i hestevogn igennem byen, og kigger på det moderne Luxor med de fine huse og butikker, og de gamle kvarterer og deres snævre gader og marked.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet

6

Dag 6: Luxors Vestbred – Nilkrydstogt Dag 4 – Cairo

Tur i luftballon (tilkøb) – Kongernes Dal – Hatshepsuts dødetempel – Memnon Kolosserne

  1. Der er mulighed for at prøve en tur i luftballon om morgenen, på vestbredden, hvor man kan flyve sammen med fuglene, mens man ser den nye dag står op nedenfor!!

Tidligt om morgenen kører vi til Luxors vestbred og besøger Kongernes Dal hvor faraonerne blev begravet fra det 18. dynasti og indtil det 20. dynasti, efter at have forladt Memphis området. Du kan her få adgang til gravene og opleve de farverige malerier og historier skrevet med hieroglyffer, på væggene.

Herefter kører vi til dronning Hatshepsuts Dødetempel. Hun var en af de mest fascinerende herskere i det gamle Ægypten, en kvindelig farao, som beviste sine evner til at regere succesfuldt over et imperium, og endeligt skabte hun også et arkitektonisk ekstraordinært dødetempel til hende selv, med tre terrasser adskilt af søjlegange, en hypostylhal og mange statuer, malerier og relieffer. Her kan du se relieffer af transporten af obeliskerne til Karnak, samt fødslen af Dronning Hatshepsut. Relieffer på sydsiden af den midterste terrasse viser dronningen ekspedition til landet Punt, som var kendt for deres røgelse.

Inden vi kører tilbage til vores skib gør vi ophold ved de 3400 år gamle Memnon Kolosser, de enorme statuer af Amenhotep III, som engang stod vagt foran hans, nu ikke eksisterende, daltempel, som engang var større end Karnak Templet. Når vi ankommer tilbage til vores skib spiser vi frokost og slapper af inden vi tjekker ud og kører mod lufthavnen. Om aftenen flyver vi tilbage til Cairo og tjekker ind på vores hotel 

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet

7

Dag 7: Alexandria

Qaitbay Citadellet – Montazah Paladset – Biblioteket – Pompejis Søjle – Katakomberne i Kom El Shoqafa

Efter morgenmaden på hotellet henter vi jer og kører mod Alexandria, Ægyptens næststørste by, hvor vi vil slutte vores 8 Dages Rundrejse. Her vil vi se Qaitbay Citadellet og Montazah Paladset, den tidligere kongelige sommer residens med dens eventyrlige slot og idylliske haver. Efter frokost besøger vi biblioteket, som er en værdig efterfølger, efter det gamle legendariske bibliotek, og huser utallige bøger og kopier, museer, videnskabelige faciliteter og et læseområde med plads til 2.000 mennesker. Endvidere vil besøge Pompejis Søjle, en triumferende romersk søjle, der er en af de største monolitiske søjler, der nogensinde er blevet rejst. Inden vi kører tilbage til Cairo besøger vi katakomberne i Kom El Shoqafa, som er en stor underjordisk kirkegård.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet

8

Dag 8: Hjemrejse til Danmark

Cairo – København

I dag kører vi til lufthavnen hvor vi siger farvel og på gensyn, inden I stiger på flyet til Skandinavien.

Morgenmad er inkluderet

Prisen inkluderer:
Prisen er ved min. 4 personer

  • Indenrigs og udenrigs flybilletter
  • Indkvartering på et 5 * hotel i Cairo
  • Indkvartering på et 5 * Nilkrydstogtskib
  • Alle måltider
  • Alle udflugter og adgangsbilletter
  • Dansk guide
  • Drikkepenge til alt personale
  • Alle fly-skatter og afgifter
  • Ægyptisk visum

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer
  • EU Produktionsansvarsforsikring
  • Rejse- og sygeforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Andet der ikke er specificeret

This post is also available in: deDeutsch enEnglish

This post is also available in: deDeutsch enEnglish

This post is also available in: deDeutsch enEnglish

8 Dages Rundrejse

Tour Reviews

There are no reviews yet.

Leave a Review

Rating