TA Certificate 2016

Esna Templet

Den største attraktion i byen er Esna templet, der ligger ca. 200 m fra floden og 9 m under gadeniveau. Templet blev bygget af røde sandsten, hvor forhallen består af seks rækker med hver fire søjler, der har lotus kapitæler, som alle dog adskiller sig fra hinanden.
Esna templet blev bygget ovenpå et andet tidligere tempel, som var bygget af Thutmosis III. Resten af templet og den gamle by er ikke udforsket endnu, da de ligger under de moderne boliger.

Processionsvejen, der bandt kajen sammen med templet, er forsvundet, men Marcus Aurelius’ kartoucher er fundet udskåret på stenene langs med kajen.

Der er også blokke fra en tidlig kristen kirkegård ved templet, der betegner en tid, hvor Esna var et vigtigt kristent center.

Et andet tempel fra samme periode er blevet identificeret ved Kom Mer, ca. 12 km syd for byen, men kan ikke udgraves endnu, da en moderne landsby er bygget ovenpå det.