TA Certificate 2016

Abu Simbel Templerne

Abu Simbel består af to stentempler i det sydlige Ægypten på den vestlige bred af Nasser Søen. Abu Simbel er en del af UNESCO’s Nubiske Monumenter på verdensarvslisten.
Tvillingetemplerne er hugget ud i bjergsiden under farao Ramses II i det 13. århundrede f.v.t., som et evigt minde om ham selv og hans dronning Nefertari. Templet fejrer hans sejr ved slaget ved Kadesh. Komplekset, som eren af Ægyptens mest besøgte turistattraktioner, blev flyttet i forbindelse med bygningen af den nye Aswan Dæmning i 1960'erne for at undgå, at det blev oversvømmet af den kunstige sø, Nassersøen.
UNESCO begyndte at flytte templet sten for sten i 1964 og redningsaktionen sluttede i 1968.

Hele verdens opmærksomhed var rettet mod Abu Simbel, da man i 1964 påbegyndte UNESCO’s organiserede redningsarbejde af klippetemplerne. En dæmning blev bygget for at holde vandet ude under arbejdet, da dæmningen i Aswan blev bygget samtidigt, så vandet derved steg. Templet blev herefter forsigtigt savet op i ca. 2000 store blokke på mellem 10 og 40 tons. Hver blok blev nummereret og hejst ca. 65 m højere op med kran.

Genopbygningen var den største udfordring. der blev udført af svenskere, da to betonkupler (verdens største dengang) blev konstrueret som støtte for de to store kunstige bjerge, som nu skulle huse de gamle templer. Arbejdet blev afsluttet i 1968 og det kostede ca. $ 36 millioner US Dollars.