Du har valgt dansk

TA Certificate 2016

Pin it

VIP - To dages tur til Luxor

Udflugten i detaljer:

Dag 1:

Vi henter dig direkte fra din hotel dør om morgenen, hvor vores guide vil bære et skilt med dit navn på, i hånden.

På vores vej til Luxor, kan du langs Nilen allerede få et indtryk af det Ægyptiske landskab, og livet i forskellige byer og landsbyer i det Øvre Ægypten; og vi vil selvfølgelig gøre stop, når du end har brug for det.

Når vi kommer frem til vores destination, vil vi først og fremmest vise dig det unikke Karnak Tempel, som helt sikkert er et af de mest ekstraordinære templer – og der er nok ikke et sted i Ægypten der er mere imponerende end Karnak. Det er det største kompleks der nogensinde er blevet bygget af mennesker og det repræsenterer de samlede bedrifter over mange generationer af bygherrer. Karnak Templet består egentligt af tre hoved templer samt mindre lukkede templer og flere ydre templer, placeret ca. tre kilometer nord for Luxor på 100ha jord, og det er stadig i en utrolig god tilstand, selvom det har stået i flere tusinde år – så med en smule fantasi, vil du nemt finde dig selv tilbage i fortiden, dengang templet stod i al sin pragt. Du vil få en del tid til at spadsere rundt, hvor du kan besøge indgangspartiet og få et indtryk af, hvordan de enorme pyloner blev bygget. Gå ned gennem Sfinksalléen, hvor der på begge sider er rækker af kriosfinkser (sfinks med vædderhoved), oplev hypostylhallen med dens mere end 100 store, men velbevarede søjler, beundre hieroglyfferne og malerierne, besøg den hellige sø, og tag et kig på de forskellige kapeller, templer og statuer. Og hvis du har lyst, kan du finde den hellige skarabæ tæt på søen, og hvis du går rundt om den tre gange, med uret – så siger legenden, at efterkommere snart vil følge…!

Efter at have nydt frokost på en lokal restaurant, vil vi køre til hotellet for at tjekke ind, hvorefter du vil få lidt tid til at se byen på egen hånd. Om eftermiddagen henter vi dig igen, og vi vil køre en tur i hestevogn igennem byen, hvor vi kigger på det moderne Luxor med de fine huse og butikker, samt de gamle kvarterer med deres snævre gader og marked. Vi slutter køreturen ved det hellige Luxor Tempel, hvor du ikke kun vil opleve faraoniske ruiner – også Alexander den Store, romerne og de tidlige kristne satte deres præg på dette sted og udvidede, ændrede og modificerede de gamle bygninger i henhold til deres behov, eller opførte nye bygninger. Du vil heller ikke undgå det muslimske islæt – en moské står nemlig i Ramses II’s gård.

Efter denne interessante dag, kører vi tilbage til hotellet, hvor vi vil spise middag, og tilbringe aftenen og natten.

NB! For et ekstra beløb er der mulighed for at se det flotte lys og lyd show ved Karnak Templet om aftenen.

 

Dag 2:

NB! For et ektra beløb er der mulighed for at prøve en tur i luftballon om morgenen på vestbredden, hvor man kan flyve sammen med fuglene, mens man ser den nye dag, der står op nedenfor!

Efter en tidlig morgenmad, henter vi dig for at tage turen til Vestbredden, hvor vores første stop er den berømte Kongernes Dal, hvor de gamle ægyptere begravede deres konger, og embedsmænd, igennem 500 år, og hvor mumierne af de mest berømte og glamourøse personer fra faraonisk tid er fundet. Fra det 18. til det 20. dynasti forlod kongerne gravpladsen i Memphis byggede deres grave i Theben. Du kan her gå ned i gravene, som tilhører de Ægyptiske herskere, og opleve de velbevarede farverige malerier og historier skrevet med hieroglyffer, på væggene. Kongens formelle navne og titler er indskrevet i hans grav, sammen med billeder af ham.

Herefter er vi nu er vi klar til et andet højdepunkt – nemlig Hatshepsuts Tempel. Hun var en af de mest fascinerende herskere i det gamle Ægypten, en kvindelig farao, som beviste sine evner til at regere succesfuldt over et imperium, og endeligt skabte hun også et arkitektonisk ekstraordinært dødetempel til hende selv, med tre terrasser adskilt af søjlegange, en hypostylhal og mange statuer, malerier og relieffer. En avenue af træer og sfinkser ledte op til templet, og ramper leder dig fra den ene terrasse til den næste. Søjlegangene og malerierne på den nederste terrasse er helt ude a proportioner i forhold til hvad man ellers kan se i resten af bygningen. De blev restaureret i 1906 for at beskytte de berømte relieffer, der skildrer transporten af obeliskerne til Karnak, samt dronning Hatshepsuts fødsels. Reliefferne på den sydlige side af den midterste terrasse viser dronningens ekspedition til landet Punt, landet der var kendt for røgelse.

Nu er det tid til en lille pause fra de mange fortællinger fra Det Gamle Ægypten, mens vi besøger en alabast fabrik, hvor det er muligt at se, hvordan man laver ting i alabast, samt købe nogle souvenirs.

Efter frokost på en lokal restaurant, gør vi ophold ved de 3.400 år gamle Memnon Kolosser, de enorme statuer af Amenhotep III, som engang stod vagt foran hans, nu ikke eksisterende, daltempel, som engang var større end Karnak Templet, hvorefter vi kører over Nilen til østbredden, og videre tilbage til dit hotel.

Vi vil returnere til hotellet i Hurghada sent om aftenen.

Pris:

799,- DKK per person (min. 4 personer)

Prisen inkluderer:

  • Privat transport fra/til dit hotel, og mellem seværdighederne, i førsteklasses minibus med A/C
  • Privat dansktalende guide
  • Drikkepenge til buschaufføren og restauranten
  • Adgangsbilletter til de ovennævnte seværdigheder
  • Tur i hestevogn rundt i Luxor
  • Middag
  • Overnatning på et 5* hotel eller Nilkrydstogt
  • Morgenmad på hotellet eller Nilkrydstogtet
  • Frokost på lokale restauranter
  • 2 x 0,5 l flasker mineralvand per person

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkepenge til turguide
  • Personlige ejendele, måltider, drikkevarer eller ydelser, der ikke er nævnt
  • Internationale og nationale flyvninger
  • Visum

Yderligere aktiviteter, som vi kan tilbyde dig mod ekstra tillæg:

  • Besøg til Dronningernes Dal
Bestil i dag!