TA Certificate 2016

Dakhla Oasen

Dakhla betyder "den indre oase" på arabisk, og er også kendt som den lyserøde oase på grund af sine lyserøde klipper. Den ligger ca. 350 km vesst for Nildalen og mellem Farafra og Kharda Oaserne, og tilhører Den Nye Dal provinsen. Oasen består af 14 bosættelser, og der bor ca. 75.000 ndbyggere, de fleste af dem er landmænd.

Historie

Nomadiske jæger-samlere begyndte at bosætte sig næsten permanent i oasen for omkring 12.000 år siden.

Under det Gamle Rige (2550 f.v.t.), var Dakhla allerede kendt, da den var den vigtigste oase, med en direkte forbindelse via Darb al-Tawil til Nildalen. Et bevis på, at oasen var kendt dengang, blev fundet, da man udgravede guvernørens palads fra farao Pepi II’s tid under det 6. dynasti. Dengang var Ain Asil oasens hovedstad.

Der findes også andre beviser fra første mellemliggende periode; under det Nye Rige blev hovedstaden flyttet til landsbyen Mut længere mod vest. Man har også fundet en sten fra det 22. dynasti, under Shoshenq I, hvor der står forklaret, at han sendte en repræsentant til oasen (de to lande i Wahat) for at regulere stridigheder om vandrettigheder.

Man har også fundet nogle græske monumenter i oasen, mens der er fundet mange romerske gårde, landsbyer og gravpladser rundt i hele oasen ved Smint, Amheida og Qasr. Den frodige Dakhla oase, mens et landbrugsareal ved selve udkanten af det romerske imperium, var uden tvivl forventet at give en stor del af korn og hvede.

Under den koptiske tid finder vi meget mere aktivitet i Oasen, da den romerske kejser Decius i 249 e.v.t., satte gang i en angreb mod de ægyptiske kristne. Dengang kunne kristne flygte væk fra Alexandria til andre steder, der var langt væk fra den romerske myndighed, såsom Dakhleh. Forladte romerske steder i oasen blev genbesat af de kristne, og derfor findes der ruiner af koptiske kirker og samfund, der er blevet dateret så sent som det 7. årh e.v.t.

Måske var Dakhla, ligesom nogle af de andre oaser i ørkenen, et sted for forvisning. En række tidlige, fremtrædende kristne ledere blev forvist til flere af de andre oase af forskellige årsager, men måske havde Dakhla forbindelser, der var for tæt på Nildalen i denne periode for det at have været et praktisk sted for forvisning.

Islam kom til Dakhla oasen tidligere end de andre oaser. Dette kan ses på de bygninger og ruiner, som vi finder i Qasr Dakhla, der kan dateres tilbage til så tidligt som Ayyubid Perioden 1171-1250 e.v.t.

Efter det 7. årh., var der så mange ændringer i den vestlige ørken, og mange oaser blev angrebet og plyndret. Det var i denne periode, da oasen blev truet af angribere fra både syd og vest, at befæstede byer som Qasr Dakhla, Qalamun og Budkhulu blev bygget. Disse byer, bygget på let forsvarede bakker eller klipper, var inddelt i kvarterer med sikre porte, der kunne forsvare dem mod invasioner.

Under Muhammad Alis regeringstid, ankom de første europæere til oasen (Sir Archibald Edmonstone, i år 1819). Der var mange besøgende, men måske den mest fremtrædende, var Rohlfs. Det var herfra, at han i 1873, vovede sig ud for at krydse det store Sand Hav til Kufra.

Under den britiske besættelse var tilværelset i Dakhla meget bedre end i de andre oaser, der blev eropret af Sanusi under 1. Verdens krig. Sanusi var en magtfuld politisk og religiøs kraft andre steder i den vestlige ørken bygget en Zawya (et religiøst center) i denne oase, men de synes ikke at have etableret sig selv såvel som i nogle af de andre ørkenområder. Som med andre oaser, drev briterne straks Sanusi ud af oasen, fangede 181 af dem, under 2. Verdenskrig.

Dakhla Oasen anses for at være en af de mest attraktive oaser i Ægypten. Oasen har mere end 500 varme kilder, herunder Bir Tarfawi og Bir Al-Gebel Hot Spring, samt charmerende lerstens boliger og ruiner i landsbyerne Al-Qasr og Balat fra middelalderen.

Seværdigheder og turistattraktioner

Dakhla har en befolkning på omkring 75.000 mennesker, fordelt i 14 landsbyer, der er spredt langs vejene fra Farafra og Kharga. Der er rigeligt med vand i Dakhla med de ca. 520 kilder og brønde, der tilbyder en livskilde til de mange afgrøder, der dyrkes her.

Byen Mut

Bir Talata eller brønd nr. 3

Fiskedammen

Qasr Dakhla

El Qasr

Al-Muzawaqa gravene

Deir El Hagar

Landsbyen Bashindi

Landsbyen Balat