TA Certificate 2016

Bahariya Oasen

El-Wahat el-Bahariya eller el-Bahariya Oasen betyder på arabisk "den nordlige oase", og er en stor depression i den Vestlige Ørken. Den tilhører Giza provinsen, og er beliggende ca. 370 km vest for Cairo og 450 km syd for Siwa Oasen.
De vigtisgte økonomiske sektorer er landbrug, jernmalm minedrift og turisme. De vigtigste landbrugsprodukter er guava, mango, dadler og oliven.

Oasen består af mange landsbyer, og den største af disse er Bawiti som er oasens administrative center. Omkring ti kilometer øst for Bawiti, ligger andre landsbyer bl.a. Mandishah og El-Zabu. Mellem El Bawiti og Mandishah ligger der også en mindre landsby kaldet El-'Aguz. Harrah, er den østligste landsby, og ligger et par kilometer øst for Mandishah og El-Zabu.

El Heiz er den sydligste landsby, men den bliver ikke altid betragtet som en del af Bahariya, fordi den ligger så langt fra de andre landsbyer, omkring halvtreds kilometer syd for El Bawiti.

De Wahati (dem, der stammer fra oasen) folk, der hovedsagelig bor i området, er efterkommere af de gamle stammer fra Libyen, den nordlige kyst og Nildalen. Wahati folket er hovedsageligt muslimer og der ligger derfor mange moskeer i området.

Traditionel musik er meget vigtig for Wahati folket. Fløjter, trommer og simsimeyya’en (et harpe-lignende instrument) spilles ved sociale sammenkomster, og især ved bryllupper. Traditionelle sange sunget i landlig stil er gået i arv fra generation til generation, men nye sange er også opfundet.

Slide Bahariya 3

Historie

Under tiden har Bahariya Oasen haft en række forskellige navne. Den er blevet kaldt den nordlige Oase, den Lille Oase, Zeszes eller Parva oasen og især under den kristne æra blev den kaldt Al-Bahnasa Oasen blandt andre forskellige navne.

Vi ved ikke så meget om Bahariya Oasens historie før det Mellemste Rige, men det er muligt, at der var udpeget en lokal guvernør under det Gamle Rige ligesom ved de andre oaser.

Bahariya var kendt som Zeszes under det Mellemste Rige, og var helt under de ægyptiske kongers kontrol, men der er kun fundet en enkelt skarabæ (afmærket med navnet på Sesostris) fra den periode i Bahariya.

Landbruget havde, ligesom nu, en stor betydning for dette samfund, og vin samt andre varer fra Oasen blev sendt herfra til Nildalen med æsel karavaner.

Under det Ny Rige og Tuthmoses III, blev der foretaget mange forbedringer i Oasen. Dette finder vi visuelle beviser på i Rekhmires private grav, som var Tuthmoses III’s vesir. Én scene skildrer folk i Oasen iført stribede kilte, hvor de præsenterer gaver af måtter, huder og vin. I det 19. Dynasti og Ramses II blev Bahariya Oasen endnu vigtigere på grund af overfloden af mineraler. Selv i dag fortsætter udvinding af jernmalm med at være en vigtig industri som et sted for minedrift. Selvfølgelig fortsætter landbrugsprodukter også med at være vigtige i Oasen, herunder dadler, druer, figner, husdyr og duer (til fødevarer).

Under den 3. Mellemtid, grundlagde Shoshenq I (945 – 924 f.v.t.), der oprindeligt stammede fra Libyen, det 22. dynasti, og ligesom ham, havde Shoshenq IV (773 – 735 f.v.t.) særlige interesser i Oasen samt de andre oaser i den vestlige ørken.

Men det var først under det 25. og 26. Dynasti at Bahariya Oasen blomstrede op som et vigtigt landbrugs- og handelscenter. Det var først i det 26. dynasti, at Bahariya havde sine egne indfødte guvernører. Under Ahmose II (570 - 526 f.v.t.) blev mange tropper sendt til den vestlige ørken for at forsvare de ægyptiske interesser mod grækerne og libyerne, og de handlede årvågent for at beskytte Oasen. For at ære ham, blev to templer opført, sammen med en række kapeller nær Ain el-Muftella (nær El Bawiti). Disse templer blev forskønnet selv i Ægyptens persiske periode.

Da Alexander den Store rejste til Orakel Templet i Siwa Oasen i 331 f.v.t., rejste han gennem Bahariya Oasen. Under den græske og romerske tid havde Bahariya Oasen set en kæmpe stor udvikling, og den begyndte straks at blomstre. Men det var ikke kun handelsruter, der blev genoprettet. Grækerne brugte Oasen for at etablere kontrol over resten af den vestlige ørken.

I virkeligheden omfattede den store udvikling en permanent militær garnison for at beskytte handelsruterne i løbet af de romerske og græske perioder. Det var oasens gyldne tid!!

Udgravningen af den græsk-romerske begravelsesplads, der blev fundet d. 2. marts 1996, begyndte i 1999 og er kendt som de Gyldne Mumiers Dal.

Under den kristne periode, hvor Ægypten fortsatte under romersk styre, blev Bahariya kendt som al-Bahnasa Oasen.

Folkene i Oasen blev aldrig helt kristne, ligesom det meste af Ægypten var det, men selvom de hedenske guder måske overlevede helt op til den islamiske æra, var det kristne samfund i oasen stort nok til at have sin egen biskop.

Under den islamiske periode blev Bahariya kendt som den nordlige oase, eller som Waha al-Khas. Vi ved ikke præcis hvornår alle konverterede til Islam, men det er tydeligt, at oasen havde et betydeligt kristent samfund indtil det 16. eller 17. århundrede.

I 1813 erobrede Muhammed Ali både Siwa og Bahariya oaserne, og udpegede en guvernør der skulle sørge for at sende skatte eller tribut til hovedstaden hvert år og siden dengang, begyndte mange turister og udlændinge at besøge oasen bl.a. Belzoni i 1819, Gailliudi 1820, Wilkinson i 1825 og Rohlfs i 1874

Under 1. Verdenskrig i 1916, sendte Sanusi sin hær til Bahariya, og erobrede Bahariya og Farafra oaserne. Hæren blev der i ti måneder, men de britiske tropper bombarderede oasen og tvang Sanusi ud af Bahariya, såvel som resten af den vestlige ørken. Det var i denne periode, at kaptajn Claud Williams havde en enlig vagt på toppen af bjerget (Det engelsk bjerg), der bærer hans navn, hvor en del af hans forpost stadig er synlig.

Bahariya Oasen har i dag ca. 30.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i de fire største byer i Oasen; Bawiti, hovedstaden og midtpunktet i Bahariya Oasen, Al Qaser, den gamle landsby i Bahariya Oasen, Mandisha og El- Zabu.

I området mellem Bawiti og Al Qaser ligger der en række bjerge, der er vært for mange gamle nekropoler såsom Qarat Feragi’s Abis nekropol og Qarat Subi nekropolen.

Bahariya Oasen har desuden mange varme kilder, såsom Ain Bishmu, der kan dateres tilbage til romertiden, Bir Al Nebaga som er beliggende i Bawiti, og Bir Matar der ligger længere mod nord.

Ved oasens nordligste punkt, ligger der er en lille sø kaldet Al Marun, der er omgivet af steder med mange sjældne fugle for dem, der elsker at iagttage fugle. Desuden er der mange andre turistattraktioner i oasen, der tiltrækker turister fra hele verden.

Seværdigheder og turist attraktioner

Ain El Muftella

Qarat Qaser Salem gravene

De Gyldne Mumiers Dal

Slide Bahariya 2